Jan Sorensen (Denmark / Germany) works as a as a teacher and mentor. He is the author of two book, a novel and a poetry-collection. Presently, he is working on a new novel and second collection of poetry. He says: 'Poetry has a special meaning for me and this is where I really feel at home.' He also writes poems for website and blogs
.
Deutsch
Das letzte Mal, das erste Lied ...
Ich habe diese Einsamkeit gefühlt
mit Ihnen selbst
zögerlich und weiß nicht, wohin es gehen soll
wie wenn die letzten Worte erzählt werden
Ja, das war das letzte Mal.
Ich habe diese Leere gefühlt
derjenige, den du in mir erschaffst
ein bisschen müde werde ich jetzt meinen Weg gehen
wie wenn die letzten Illusionen scheitern
Ja, das war unser letztes Lied.
Ich habe diesen Miss gespürt
was kannst du mir nie geben
meine Gedanken fließen einen ganz anderen Weg
wie ich weiß, ist es das letzte Mal
Ja, wir singen jedes unserer Lieder.
Ich habe dieses Gefühl der Heimkehr
Es ist so viel von mir geworden
Deshalb muss ich meinen Weg gehen
wie höre ich jemand anderes Lied
ja das lockt mich zum allerersten mal ..
English
PORCELAIN
You shine like the Moon, the light inside all the darkness…
I am but a shadow of your reflection, the dark spot in all the light…
Your skin so pure and untouched, in a clarity brighter than crystal glass
If ever an appearance could hurt, your beauty outshine it all so bright…
As the taste of love filled up a cup of porcelain…
nothing of your being is touched and will ever be plain…
Fine lines and fatures so perfectly shaped, eyes so deep and dark…
From where I am it is slightly obscured, and your shine is the blazing true…
I wish you would come closer, close enough to leave your mark…
In every mirror you paint your beauty, a trace of white in all the blue…
You look so frail and vulnerable but I see the strength in you…
Captivated and seduced I now feel so frail and so damn plain…
You have the taste of infatuation and I can sense your presence too…
The meeting with you has changed my heart to brittle porcelain…
As the taste of love filled up a cup of porcelain…
nothing of your being is touched and will ever be plain…
Danish
Den sidste gang,..den første sang...
Jeg har følt den her ensomhed
ja selv sammen med dig
tøvende og ved ikke hvilken vej jeg skal
som når de sidste ord fortælles
ja som var det den allersidste gang.
Jeg har følt den her tomhed
den du skaber inde i mig
en smule træt vil jeg nu gå min vej
som når de sidste illusioner brister
ja som var det vores sidste sang.
Jeg har følt det her savn
det du aldrig kan give til mig
mine tanker strømmer en helt anden vej
som ved jeg at det er sidste gang
ja som synger vi hver vores sang.
Jeg har den her følelse af hjemve
den er blevet så stor en del af mig
det er derfor jeg må gå min vej
som hører jeg en andens sang
ja som lokker mig for allerførste gang...
Danish
Porcelæn.
Du skinner som Månen, lyset inde i hele mørket ..
Jeg er bare en skygge af din refleksion, det mørke sted i alt lyset ...
Din hud er så ren og uberørt, klarere end krystalglas ...
Hvis et udseende nogensinde kunne skabe en smerte, så er det din skønhed der blænder alt omkring os ...
Som smagen af kærlighed fyldte op en kop porcelæn ...
intet i dit væsen er berørt og vil aldrig blive plat ...
Fine linjer og træk så perfekt formet, øjne så dybe og mørke ...
Fra, hvor jeg er, er det lidt skjult, og du blusser op som brændende sandheder...
Jeg ville ønske, at du ville komme tættere på, tæt nok til at efterlade dit mærke ...
I hvert spejl maler du din skønhed, et spor af hvidt i alle det blå ...
Du ser så skrøbelig og sårbar ud, men jeg ser styrken i dig ...
Fanget og forført føler jeg mig så svag og så forbløffende klar ...
Du har smagen af forelskelse, og jeg kan også mærke din tilstedeværelse ...
Mødet med dig har ændret mit hjerte til skrøbeligt porcelæn ...
Som smag af kærlighed fyldte op en kop porcelæn ...
intet om dit væsen er berørt og vil aldrig blive plat ...